NINA KORHONEN

ANNA, AMERIKANSK MORMOR [ANNA, AMERIKAN MUMMU]

19. JANUAR - 9. MARTS 2008

Fotografisk Center har den store fornøjelse at præsentere udstillingen “Anna Amerikan Mummu”, et særdeles rørende portræt af kunstnerens mormor, sådan som hendes liv formede sig i USA.
Anna immigrerede til Amerika i 1959. Hun var da omkring 40 år og havde netop mistet sit arbejde grundet dårlige tider i Finland. Anna genkaldte sig det afgørende øjeblik i sit liv, hvor hendes mand Kalle havde sagt til hende, ”My darling love, now it is your turn to experience the world!”. Rejsen til Amerika havde været Annas drøm siden hun var otte, men havde hele sit liv arbejdet på en tekstilfabrik og drømmen kunne aldrig lade sig gøre. Hun mente, på sine ældre dage, at den eneste grund til at rejsen kom i stand var en gave fra sin mand, der som yngre havde sejlet verden rundt.

Hun var taget afsted med få hundrede dollar på lommen og ingen speciel kendskab til engelsk. Anna tog flyet til New York, og det var meningen at hendes mand Kalle og deres datter Lilli skulle være kommet over efterfølgende så famlien kunne fortsætte deres liv i dette nye land. Men sådan skulle det ikke blive. Anna fik et job hos en velstående familie på Manhattan og blev taget ind som en datter i huset. Anna holdt meget af New York og gennem betydelig sparsommelighed kunne hun omsider købe en treværelses lejlighed i Sunset Park, Brooklyn. Det var der i Finntown at hun boede blandt finske immigranter.

Hver sommer kom Anna til Tampera og hver vinter kom Kalle til USA. Ind imellem skrev de breve til hinanden. Og de blev ved med at elske hinanden, da “kærlighed ikke har nogle grænser”, som Anna formulerede det overfor familie og venner. Somme tider tog Anna og Kalle en Greyhound bus gennem en række amerikanske stater og Kalle tog billeder af hende foran monumenter, nationalpark efter nationalpark. Det var få år efter Kalles død i 1985, at Nina Korhonen fandt bedsteforældrenes mange dias fra rejserne. Og det var her hun fik ideen til at fortsætte portrætteringen af Anna. Nina Korhonen besøgte jævnligt sin mormor i to-tre uger ad gangen og tog billeder af hende både hjemme og på mormoderens yndlingssteder. Anna nød ubetinget denne interesse fra barnebarnets side og poserede villigt overalt.
I foråret 1993 købte Anna endvidere et hus ved Lake Worth i Florida - langt fra vinterkulden. Hun blev dog ved, livet ud, at pendle mellem sine adresser i USA og mente at det præcis sådan et liv hun havde drømt om i sin ungdom.

Udstillingen er en hyldest til en kvinde som søgte et anderledes liv og fandt det. Anna nåede at bo i USA i 40 år - indtil sin død.
Bogen om hende, “Anna, min amerikanske mormor” er blevet hædret som bedste publikation i Sverige, 2004 og er netop udkommet i andet oplag.
Anna blev 83 år.

Nina Kornonen er født i Tammerfors, Finland 1961, men bor og arbejder i dag i Stockholm. Hun underviser på workshops, seminarier samt ved en række institutioner i Norden og det øvrige Europa. Nina Korhonen er medlem af fotoagenturet Mira/ Nordicphotos

Kunstneren vil være til stede ved åbningen
Esa Alanne, dir. ved Finlandsinstituttet holder åbningstalen

“Anna, Amerikan Mummu”, gennemillustreret, Forlaget Journal (2. oplag)

FotoForum med kunstneren torsdag d. 17. januar kl. 17:00, oplæg ved Birna Kleivan

Udstillingen er støttet af Kunstrådets internationale Billedkunstudvalg / Kunststyrelsen og Finlandsinstituttet

Åbningstider: tirsdag - søndag kl. 11.00 - 17.00


Å b n i n g s t i d e r Tirsdag til søndag kl. 11-17


©Nina Korhonen


©Nina Korhonen


©Nina Korhonen


©Nina Korhonen