LAURA STAMER

"HJEMLIGE BILLEDER"
[DOMESTIC SCENES]

13. MARTS - 10. APRIL 2010

Laura Stamer billede
©Laura Stamer

Fotografisk Center har hermed fornøjelsen af at præsentere Laura Stamer og hendes stilfærdige, nærmest underspillede Hjemlige billeder, en udstilling der tager udgangspunkt i antikke interiørs fra forskellige steder i verden, men udelukkende som afsæt for erindring.

Hjemlige billeder består af optagelser fra Danmark, Wales, Ungarn, Japan og Rusland. Udgangspunktet er frilandsmuseer, men Laura Stamer forholder sig meget frit til disse specifikke steder. Hun tager ofte detaljer ud og skaber et nyt lyrisk rum for sine fotografier. Det er rum som forener lys og skygger med de forliggende interiørs, ikke mindst med de vekslende farver. På denne måde genererer Laura Stamer et nyt univers, som hverken er Danmark eller Japan, men netop billeder, der både udstråler genkendelighed (af det hjemlige) og abstraktioner (af form og farve). Hun har skabt et helt eget værk, der giver fortrolighed med de forskelligartede rum.

Laura Stamer (*1976) er oprindeligt uddannet arkitekt fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, undervejs i sit studieforløb har hun gået på Göteborg Universitet, Högkolan för Fotografi og har siden 2005 primært arbejdet som arkitekturfotograf. Laura Stamer deltog så sent som i Efterårsudstillingen på Gl. Holtegaard med enkelte værker fra nærværende udstilling. Endelig har hun modtaget en række legater, bl.a. fra L.F. Fogts Fond, Statens Kunstfond og Margot og Thorvald Dreyers Fond.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen “Hjemlige billeder”/”Domestic Scenes” på Aristo Bogforlag: Udsalgspris for hver bog: kr. 225,- incl moms 192 sider, gennemillustreret, helbind. ISBN 978-87-91984-08-2 (dansk) / ISBN 978-87-91984-11-2 (engelsk)

Kopiering og Montage : Pernille Montage Lab+ 


Fotografisk Center er støttet af Statens Kunstråd



Åbningstider Tirsdag til lørdag kl. 11-17


HUSK: FOTOGRAFISK CENTER ER FLYTTET TIL:


AMALIEGADE 28,
1256, KBH K