
16. AUGUST - 28. SEPTEMBER 2008
Fotografisk Center har hermed fornøjelsen af at præsentere galleriets første udstilling nogensinde, hvor fotografiet indgår i en aktion med forskellige kunstformer som tegning, tryk, objekter, lyd og video. Bl.a. tre knuste glas af Monica Bonvicini, videoværket 'Mind Tricker' af Thyra Hilden og små objekter af Yoko Ono. Alt i alt en visning, der forsøger at sætte fotografiet ind i en sammenhæng med andre elementer som på én gang ligger langt fra og dog ligner meget.
Udstillingen tager udgangspunkt i Lars Schwanders egen samling og titlen “Mit Yndlingsobjekt #1” hentyder ikke (nødvendigvis) til at det er de mest elskelige objekter, men tværtimod at det er første del af en udstillingsrække, hvor der lægges vægt på forskellige temaer. Således er der på nærværende visning lagt vægt på mere idébaserede værker og objekter der i deres “sprogbrug” minder om fotografier. Det er samtidig arbejder som åbner op for en dialog mellem de forskelligartede genrer og udtryksformer. Fotografisk Center har tidligere vist en række udstillinger hvor der er indgået videoer og installationskunst, men aldrig i en så relativ ligeværdig relation.
Lars Schwander (*1957) er grundlægger og leder af Fotografisk Center.
I forbindelse med Kopenhagen Contemporary holdes fra d. 5.7. september tre dage med lydkunst og musik - fra avantgarde til lounge.
Å b n i n g s t i d e r: Tirsdag til søndag kl. 11-17
![]() ©Aino Kannisto |
![]() ©Douglas Davis |
![]() ©Monica Bonvicini |
![]() ©Tony Oursler |