NYC 911

Jacob Fuglsang Mikkelsen


Jeg blev vækket om morgenen af en desperat telefonsamtale der sagde, at der var sket noget med The Twin Towers. Jeg var i Williamsburg, Brooklyn- klokken var rundt 9.30 om morgenen. Når jeg kom ud på gaden, kunne jeg se mennesker på vej ned mod vandet. De var helt stille og gik i grupper af familier og venner, ned for at se nærmere på, hvor al den røg kom fra, som opfyldte himlen. Da jeg selv kom ned til vandet og klart kunne se over til Manhattan - og den skyline - jeg så mange gange havde beundret fra mit tag, fra taxaen på vej hjem fra lufthavnen, cyklende over broerne, i enden af alle gader... alle de lykkelige minder jeg havde over at se MIN by og dens kønne tårne, der altid gjorde mig tryg ved at bare være der.

De var væk! Det var fand’me ikke muligt! Hvordan kunne det ske? Frygten begyndte langsomt at krybe op ad min ryg. Terrorister?!

Følelsen af verdens undergang slog mig som et knytnæveslag i maven. Jeg var ved at kaste op, gik i panik... Is this it? Bliver det nu kernevåben krig og verdens undergang?

Billederne

Jeg var første gang kommet til USA som syttenårig, udvekslingsstudent. Sammen med min Midwestern host family besøgte jeg New York under en påskeferie, efter at have plaget dem med mit behov for at se den by jeg altid havde drømt om at se. Det var kærlighed ved første øjekast. Det første jeg så af byen var de fantastiske Twin Towers, som man jo kunne se fra flere mils afstand. New York blev det ultimale mål i mit liv, det var som den mest spændende og lækre kvinde, man nogensinde kunne komme til at kende. Jeg måtte have hende! Hun blev til sidst min, og vi nød mange år dyb og passioneret kærlighed, men jeg vidste at vores tid var ved at løbe ud. Jeg havde prøvet at forlade hende flere gange, men kunne aldrig rigtigt få mig til det, jeg kom hele tiden tilbage for mere.

Min kunst handler altid om at prøve at håndtere det ubevidste. Jeg var kommet så tæt på New York, at hun var blevet en del af mig. Jeg kunne ikke længere forografere hende, fordi den distance og personlige perspektiv jeg en gang havde haft (som dansk ung mand) var der ikke mere. Jeg var blevet en New Yorker,- på godt og ondt.

Den 11. September 2001 kom min bevidsthed tilbage, og den eneste måde jeg kunne håndtere det der var sket på,- for at ikke lade min angst gå ind i min krop-- var at skyde den ned med mit kamera. Disse billeder reprensenterer mine tanker og følelser omkring den opvågning jeg fik, da de to fly voldtog min kvinde.