MAN RAY - UKENDTE VÆRKER


	MAN RAY - UKENDTE VÆRKER Af Lars Schwander Højdepunktet for den surrealistiske aktivitet var uden tvivl den store udstilling i 1938, skriver Man Ray i "Self Portrait". Det år hvor gruppen udstillede i "Exposition Internationale Surréaliste" i Galerie des Beaux-Arts i Paris. Med denne manifestation og den kun et par år tidligere "Fantastic Art, Dada and Surrealism" på Museum of Modern Art i New York, var surrealisternes virke kanoniseret. Stort set samtidigt med den amerikanske visning, arrangeredes en mindre, men yderst komprimeret, udstilling "EXPOSITION SURRÉALISTE D'OBJECTS" hos antikvitets - og kunsthandleren Charles Ratton i Rue de Marignan 14, Paris. Udstillingen varede fra den 22. - 29. maj 1936 og altså således under én uge, hvilket André Breton beklagede over for sine kolleger (?) i en form for indbydelse. Han betegnede visningen som en "sælsom udstilling", der indeholdt en form for poetisk energi. De deltagende kunstnere var den absolutte kerne af surrealister, samt beslægtede "vilde" kunstnere: Arp, Bellmer, Jacqueline og André Breton, Brignoni, Cahun, Calder, Gala og Savador Dali, Dominguez, Duchamp, Ernst, Ferrant, Giacometti, Hayter, Hugnet, Jean, Maar, Magritte, Malet, Man Ray, Marinel-lo, Mesens, Miro, Nougé, Oppenheim, Paalen, Penrose, Picasso, Scutenaire, Servais, Tanguy m.fl. Selv Paul Eluard leverede objekter fra sin egen samling til udstillingen. Underligt nok, al den stund at han kort forinden, i overværelse af Charles Ratton, havde brudt med Breton (og kort efter sin daværende elskerinde Gala, som viede resten af sit liv til Dali). Arrangementet var, den surrealistiske vane tro, anført af Breton selv, som tillige skrev en lille introduktion til "Objects Surréalistes", der blev gengivet på den kombinerede invitationen og værkfortegnelse. At den surrealistiske gruppe fik en udstilling i stand hos Charles Ratton kan skyldes at han forhandlede flere af disse kunstneres værker, men måske i lige så høj grad Man Rays nære tilknytning til stedet. Få år tidligere var han blevet introduceret til Madame Divonne Ratton, som generelt omgik en række af tidens avantgardistiske kunstnere. Man Ray fotograferede genstande for firmaet Charles Ratton. Først og fremmest afrikanske objekter; både naive figurer og (hatte-)mode. Disse figurer - og indfødtes udtryksformer i øvrigt - var på det tidspunkt blevet populært blandt kunstsamlere i Vesten, ikke mindst i Paris. Parallelt hermed fik objekterne en betydelig indflydelse på samtidens kunst, ikke mindst Picasso og Ernst. Man Ray benyttede i øvrigt visse af sådanne genstande til sine kunstneriske fotografier, bl.a. det berømmede billede af Kiki fra Montparnasse med en Baoulé maske fra Elfenbenkysten. Den primære bevæggrund for Man Ray, at udføre arbejde for Charles Ratton, var imidlertid den helt kommercielle. En lang række kunstnere ernærede sig - også dengang - ved fotografien. Det var en relativ enkel tilegnet metier, der ofte var en del af en hurtig akkumulation; det være sig inden for antivitetshandelen, portrættet, dagbladene, de mere eksklusive magasiner eller modeverden. Men selvom fremragende kunstnere som Brassaï, Doisneau, Kollar - og Man Ray ernærede sig ved disse arbejder, fremstod deres billeder som regel med auteurens autencitet. De fleste fotografer kunne markere sig i kraft af deres subjektive billedsyn - og var i vid udstrækning i stand til at kontrollere mediet. Således også Man Rays gengivelser af afrikanske skulpturer, hvor der blev benyttet stærkt, ensidigt lys, som medførte partiel belysning på figurerne og store slagskygger på væggen bagved. Det subjektive billedsyn fremstår også i Man Rays suite, "la mode au congo", beregnet for en salgsudstilling for hatte i perioden 29. april til og med maj måned 1937. Han valgte at skildre disse afrikanske beklædningsstykker både som mode og objekter. Blandt de kvindelige modeller var den i Paris bosatte schweiziske kunstner Meret Oppenheim, Marion Henri Jeanson og W. Paalen. Af andre Man Ray billeder, der indfandt sig i Rattons samling, var nytårshilsner fra 1934, 1935 og 1936, motivmæssigt varierende fra et solariseret kvindeportræt med bemalede englevinger, over sommerfugle, til en solsikke. Videre fremkom eksempelvis en fotokollage af Meret Oppenheim som kortspillets klør dame. Man Rays billeder er alle signeret, kommenteret eller bærer hans stempel på bagsiden. Parisadresserne er de berømmede præ-krigstids; 31 bis, Rue Campagne Premiére og 8, rue du Val-de-Grace, hhv. i 14. og 5. arrondissement. Begge ateliers lå tæt ved hinanden på hver sin side af Boulevard Montparnasse, hhv. ved Montparnasse kirkegården og Val-de-Grace. Samlingen er relativ intakt, selvom en række billeder må formodes at være bortforæret, grundet det kommercielle sigte. Men det som er blevet tilbage er alligevel homogent, da materialet ikke er blevet synderligt rørt - om overhovedet - siden tilblivelsen. Billederne fra den surrealistiske udstilling, heriblandt glasnegativernes kontaktaftryk, bringer et forunderligt nærvær: Her er de selvsamme lokaler som de eksisterer i dag, inklusive enkelte af glasskabene. Døren ud til den lille trekantede have, som Breton nævner med hengivenhed, ... er det rigtigt at man fra udstillingslokalerne kan gå ud i en have belagt med agatsten? og hvor Man Ray i 1936 eksponerede et billede, er her stadig. Alt er intakt som et slags drømmesyn. En mediator mellem nuet og dengang Breton lod sin associerende skrift flyde: Endelig er der de agatbelagte havegange omkranset af lygtemænd: naturen er beredvilligt kommet os til hjælp... "Man Ray - Sjældne Værker" former sig på én gang som et dokument over en bestemt epoke og en bestemt samling inklusive André Bretons skrifter og Charles Rattons originale indbydelser. ANDRÉ BRETON / 0m udstillingen "Surrealistiske Objekter" / maj 1936: Den hvide signalskive har gjort plads for den røde skive, og man begynder at rykke sammen på perronen, så toget, der ikke standser, kan køre igennem. Det er hverken et passagertog eller et godstog. I vinduerne ser man objekts-væsener (eller levende objekter?) kendetegnede derved, at de er underlagt en stadig forandring og udtrykker de opbyggende og de opløsende kræfters vedvarende livtag over den sande virkelighed og livet. Den fundamentale vekselvirkning! Den sammenhobede masse som bliver kaldt for en tjener eller en en karaffel i den del, der svarer til spisevognen, dækkes af en blinkende indskrift: "Spis dem levende", og langs hele toget kan man se skiltet "Rygere" hængt op i overflod, som var det en valgplakat. Bagagerummene er puppeformede, og slangerne har bygget rede i harmonikasammenføjningerne. Murerstilladset, en klassisk overraskelse, der normalt huser giraffen, bærer et tårn beboet af en kvinde med vedbendshår. Det er udstillingen surrealistiske objekter hos Charles Ratton, i maj 1936. Endelig er der de agatbelagte havegange omkranset af lygtemænd: naturen er beredvilligt kommet os til hjælp. Der er også "fundne objekter" fra en trappe - altid fra en trappe: "Vejen op-ned er én og den samme" (Heraklit). Vi bør betragte alle genstande inden for vores rækkevidde som aflejringer af vort begær. "Gude-objekterne", som optræder skiftevis med de førnævnte objekter, er de eneste uforanderlige, de eneste som bliver skånet af den paniske latter udløst af fremvisningen af de sidste nye tegnefilm og af cyklonerne, iagttaget på betryggende afstand. Disse objekter, som kommer fra bestemte områder og bestemte tider, adskiller sig fra de øvrige, ved det iøjnefaldende nederlag, de tildeler vore love for plastisk repræsentation, og vi misunder dem især deres fremmanende evne, vi anser dem i kunsten for at besidde netop den magiske kraft og ynde, som vi vil generobre. Oversættelse: Camilla Paludan ANGÅENDE DEN SURREALISTISKE UDSTILLING AF OBJEKTER - hos Charles Ratton, 14, rue de Marignan - PARIS VIIIè fra den 22. til den 29. maj 1936 Der findes intet som helst vidnesbyrd, der fortæller konkret om Charles Rattons bidrag til surrealismen. Som ekspert og forhandler af primitiv kunst er Charles Ratton specialiseret i afrikansk kunst. Han er født i Macon i 1895, men har opholdt sig længe i Paris og omgås, efter al sandsynlighed takket være sin hustru Divonne, nutidige digtere og forfattere som Breton, Hugnet o.a.; derudover kommer mange kunstmalere og billedhuggere, som er betagede af den "vilde" kunst, ofte i hans galleri, deriblandt Picasso, Calder, Dali og andre. Sandsynligvis kendte Charles Ratton til det Surrealistiske galleri der åbnede i 1926 i rue Jacques Callot, ligeledes et galleri der udstillede primitiv kunst. Fotografen Man Ray deltog i denne strømning og lavede "kommercielle" fotografier af objekter og installationer for diverse gallerier. I Charles Rattons arkiv kan man udover de her udstillede billeder finde rent dokumentariske fotografier af objekter der bærer Man Rays studios stempel. I 1989 beslutter Charles Ratton at starte et firma sammen med en ung kunsthandler, som han kender og sætter pris på. Formålet er at hans arkiv og hans navn forbliver i kunstens midtpunkt. Det er på den måde at SARI, Charles Ratton og Guy Ladrières Galleri, bliver grundlagt. ANDRÉ BRETON / 0m udstillingen "Surrealistiske Objekter" / maj 1936: Den hvide signalskive har gjort plads for den røde skive, og man begynder at rykke sammen på perronen, så toget, der ikke standser, kan køre igennem. Det er hverken et passagertog eller et godstog. I vinduerne ser man objekts-væsener (eller levende objekter?) kendetegnede derved, at de er underlagt en stadig forandring og udtrykker de opbyggende og de opløsende kræfters vedvarende livtag over den sande virkelighed og livet. Den fundamentale vekselvirkning! Den sammenhobede masse som bliver kaldt for en tjener eller en en karaffel i den del, der svarer til spisevognen, dækkes af en blinkende indskrift: "Spis dem levende", og langs hele toget kan man se skiltet "Rygere" hængt op i overflod, som var det en valgplakat. Bagagerummene er puppeformede, og slangerne har bygget rede i harmonikasammenføjningerne. Murerstilladset, en klassisk overraskelse, der normalt huser giraffen, bærer et tårn beboet af en kvinde med vedbendshår. Det er udstillingen surrealistiske objekter hos Charles Ratton, i maj 1936. Endelig er der de agatbelagte havegange omkranset af lygtemænd: naturen er beredvilligt kommet os til hjælp. Der er også "fundne objekter" fra en trappe - altid fra en trappe: "Vejen op-ned er én og den samme" (Heraklit). Vi bør betragte alle genstande inden for vores rækkevidde som aflejringer af vort begær. "Gude-objekterne", som optræder skiftevis med de førnævnte objekter, er de eneste uforanderlige, de eneste som bliver skånet af den paniske latter udløst af fremvisningen af de sidste nye tegnefilm og af cyklonerne, iagttaget på betryggende afstand. Disse objekter, som kommer fra bestemte områder og bestemte tider, adskiller sig fra de øvrige, ved det iøjnefaldende nederlag, de tildeler vore love for plastisk repræsentation, og vi misunder dem især deres fremmanende evne, vi anser dem i kunsten for at besidde netop den magiske kraft og ynde, som vi vil generobre. Oversættelse: Camilla Paludan SURREALISTISKE GENSTANDE Galleriet Charles Ratton, 14, rue Marignan, indbyder os i dag den 22. maj 1936 til fernisering af sin udstilling af surrealistiske objekter. I udstillingskatalogets små tohundrede værker kan man finde "naturlige objekter", mineraler (krystaller der indeholder flere millioner år gammelt vand), plantevækster (kødædende planter), dyrearter (en stor myresluger, et æg fra en æpyornis), "fortolkede naturlige objekter" (en abe af bregner) eller "indbyggede naturlige objekter" i skulpturer, "forstyrrede objekter" (dvs. forandrede af naturlige faktorer som ildebrande, storme osv.). Her er så, for første gang vist for publikum, flere objekter fra Picassos atelier, der, i et historisk perspektiv, står side om side med de berømte "ready-mades" og "assisterede ready-mades" værker af Marcel Duchamp, værker der ligeledes er med på udstillingen. Endelig er der de såkaldte "vilde" objekter, de smukkeste feticher og masker fra Amerika og Stillehavsøerne udvalgt i Charles Rattons [læs: samling...]. De "matematiske objekter", forbavsende konkretiseringer af de vanskeligste rum-geometriske problemer, og de "fundne objekter" samt de "fortolkede fundne objekter" leder os hen til de egentlige "surrealistiske objekter". En dag vil man uden tvivl kunne anvende kopperne beklædt med pelsskind og jakkerne med påbroderede krystalglas - dog med andre formål end menneskets simple ernæring og beskyttelse mod dårlige vejrforhold. For genstandenes anvendelse er kun et udtryk for den sidste tilstandsform af deres udstrålingskraft. Denne sælsomme udstilling (er det rigtigt at man fra udstillingslokalerne kan gå ud i en have belagt med agatsten?), som desværre kun varer i en uge, viser os det første og ikke det sidste stadie af den poetiske energi, som man finder næsten overalt i dens latente form, men som endnu engang måtte afdækkes.