PROGRAM 2002
Se program for: [2010][2009][2008][2007][2006][2005][2004][2003]
Werner Bischof (Magnum Photos, Schweiz)
1916-1954
12. januar - 24. februar
Medvirkende: WERNER BISCHOF
En af Magnums helt store profiler er schweizeren Werner Bischof. Trods sin tragiske død som 38 årig formåede Werner Bischof at få skabt et enormt omfangsrigt værk, hvoraf vi her på udstillingen viser et udvalg på ca. 150 billeder.
Wener Bischof blev medlem af Magnum allerede 1949 og var nær ven med både Robert Capa og Ernst Haas. Ikke desto mindre fandt han sig aldrig til rette i billedbureauet, da han med sit udgangspunkt i Bauhaus altid var i opposition til nyhedskriterierne. Krigsfotografen Capa kritiserede ham således for at være for vag i skildringen af krigen. Haas var på Werner Bischof’s side: “Hans fotografier arbejdede sig hen mod en kombination af skønhed og sandhed. Een eneste sten stod for hele jorden, eet barn for alle børn, een krig for alle krige”. Werner Bischof’s klare mål var en huminitær skildring og selvom han nåede at fotografere både ved Korea- og Indokinakrigen (den tidlige Vietnamkrig), blev det andre historier end dem pressen ville have og frem for alt var det mod hans egen vilje. I Japan havde han imidlertid fundet den skønhed han stræbte efter og i 1953-54 tog han til Nord- og Sydamerika, langt fra Europas og Asiens krige. Her satte han sig for at skildre menneskets livsvilkår. Imidlertid kørte hans bil galt i Andesbjergene og gled ned i en kløft. 9 dage efter fødtes hans andet barn i Schweiz.
Peace, Love & Understanding (Danmark, Island & Sydafrika)
Fotografi, musik, litteratur & performance
1., 2. & 3. marts
Medvirkende: JOHN & YOKO, STEPHEN FREIHEIT, JEFF MATTHEWS, HELEN C. HEMSLEY, HRAFNHILDUR HALLDÓRSDÓTTIR, YOLANDA MENDEZ, MASTER FATMAN, MORTEN (360 G.) REMMER, m.fl.
I samarbejde med fotograf Stephen Freiheit og forfatter Jeff Matthews præsenteres en anderledes fusionsweekend på Gammel Strand. Fotografi vil blande sig med musik, litteratur og performance. Fra John & Yoko til Master Fatman! Tre dage med åbenhed og forståelse.
Blandt udstillerne er John & Yoko med værket “War is Over”. Stephen Freiheit viser en serie fotografier der vender op og ned på begreber som kønsroller og nøgenhed - tilsat humor til det groteske. På billederne ses Jeff Matthews (forfatter), Morten Remmer (dj), Helen Dohlman (koreograf), Oliver Bjerrehus (model, musiker), Anna von Lindholm (designer), Aino Aros (feminist) og Thomas Bickham (drag performer). Helen C. Hemsley og Hrafnhildur Halldórsdóttir, som begge har gået på Glasgow School of Art, har udvekslet ideer via e-mails og digitaliserede billeder og samler her - i bogstaveligste forstand - trådene. Denne del af udstillingen kan efter 3. marts ses i Fotografisk Centers digitale rum, inden den går videre til Glasgow. Med arrangementet ønsker Fotografisk Center at åbne op for andre kunstformer og nye ideer med en blanding af alvor og humor.
Fredag d. 1. marts, kl. 20: Uth spiller / Yolanda Mendez med pianist (opera) / 360° (dj) Lørdag d. 2. marts, kl. 20: Jeff Matthews (oplæsning) / Jetsons (garagerock) / Master Fatman (dj) Søndag d. 3. marts, kl. 11-17: Galleriet er åbent
Årets Pressefoto (Danmark)
9. - 31. marts
Medvirkende: DIVERSE
Årets Pressefoto 2001/2002. Endnu engang må man konstatere, at dansk pressefotografi aldrig har stået stærkere end i dag, hvor det også gør sig gældende internationalt, senest med vinderen af årets World Press Photo. Dette har endnu engang forstærket interessen for den tilbagevendende - og populære - begivenhed Årets Pressefoto. Årets pressefotograf blev Jacob Ehrbahn, der i mange år har det været “lige ved og næsten”. Men nu lykkedes det så. Årets pressefoto blev Steen Wrems indfølte billede af den 96-årige Lise Sievert med sin hjemmehjælper Morad Hijji. Et fotografi der er meget smukt komponeret og som samtidigt har et ærinde.
Pressefotografforbundet skriverom konkurrencen: “28 fotografer havde sendt serier på fem fotos ind til kategorien Årets pressefotograf, hvor de skulle illustrere deres alsidighed. Dommerne fandt, at det var en svær afgørelse, og generelt var de ikke imponerede over bidragene. Måske skal der mere end fem billeder til for at kunne bedømme en fotografs alsidighed, diskuterede de. I sidste ende havde de ikke vanskeligt ved at kåre Jacob Ehrbahn som vinder. Han viser med sin serie format til at præstere de klassiske dyder i pressefotografi. Han har forstået at følge nyhedsstrømmen og spejler vigtige begivenheder i år 2001, og er samtidig i stand til at få et flot foto med spil og farver ud af noget så traditionelt som et besøg i en frisørsalon. Han demonstrerer dermed stor alsidighed.”
Eet af de temaer, der dukker op igen og igen er - selvfølgelig - 11. september angrebet i New York. Peter Funch, der sidste år udstillede her i Fotografisk Center med EinZweiDrei.com har taget tætte close-ups af mennesker med masker på. Og denne talentfulde fotograf vandt da også kategorien “Åben klasse”.
Ditte Haarløv-Johnsen & Eva Merz (Danmark)
Playworks
6. april - 5. maj
Medvirkende: DITTE HAARLØV-JOHNSEN, EVA MERZ
To vitale billeder på barndommen. Ditte Haarløv-Johnsen og Eva Merz giver hvert sit fascinerende bud på, hvad de selv kalder “Playworks”. Ditte Haarløv-Johnsen har fotograferet unge “Teenage Mothers” i England med noget der ligner børn, som får børn. Med mellemformatets skarpe billeder har hun taget nøgterne farvefotografier af de unge i deres egne interiørs. Eva Merz har med “Some Secrets” derimod vendt kameraet over mod sin egen dukke fra barn af. En hullet næse og med forskelligt tøj og baggrunde. En dukke, der i kraft af sin iscenesættelse får hel menneskelig karakter - især i sine meter store farveforstørrelser er de et fascinerende bekendtskab.
Ditte Haarløv-Johnsen (*1977) har studeret fotografi på Ryerson University Toronto af to omgange, har været elev på Fatamorgana, Danmarks fotografiske Billedkunstskole, og har netop afsluttet bachelor i kommunikation fra Roskilde Universitet. “Teenage Mothers” har i sommers været udstillet på International Festival of Photography i Toronto, og har siden 1999 vist sine billeder i en lang række sammenhænge i hhv. Canada og Danmark. På udstillingen vil der også blive vist serier fra bl.a. Afrika. Eva Merz (*1966) har ligeledes gået på Fatamorgana, men er ellers uddannet reklametegner og har gået på Norsk Humanistisk Akademi. I dag har hun sideløbende med sine udstillingsprojekter undervisning på fotoskoler. Eva Merz skabte for nogle år siden en meget smuk portrætserie i sort/hvid af grønlændere, nærmest underspillet. Billederne var med på åbningsudstillingen på den nordiske ambassade i Berlin, “Sehnsucht Nacht der Sehnsucht, på Museet for Fotokunsts portrætudstillling “Spejlkabinettet” sidste år, ligesom netop grønlandsserien for nyligt har turneret gennem Det danske Kulturinstitut i Storbritannien. Ellers har Eva Merz skabte en række spændende projekter, ikke mindst “Mary’s Garden” med film/installation Under Dybbølsbro, København. I 1996-98 udgav hun et portrætkatalog med tekst af Vagn Lundbye. Til nærværende udstilling udgiver hun et med tekst af kritikeren Rune Gade. “Teenage Mothers” og “Some Secrets” giver et nyt blik på barndommens land med to vidt forskellige - og alligevel sammenhørige - indfaldsvinkler.
Finn Larsen (Danmark)
Areal
9. maj - 9. juni
Medvirkende: FINN LARSEN
Finn Larsens “Areal” er en udstilling, der er en undersøgelse af landskabet. Der er dog ikke tale om traditionelle landskabsbilleder, som efter gængse normer er særligt smukke eller tillægges et særligt stemnings- eller betydningsindhold. Det er forskellige, almindelige, upåfaldende, tilfældige og uprætentiøse landskaber, der ikke råber på at blive fotograferet. Og dermed billeder, som ikke svarer på, hvordan de skal forstås. “Areal” er en udstilling med plads og stof til refleksioner over, hvad der er smukt og hvad der har mening. Finn Larsen arbejder altid længe med sine projekter, ud fra en oprigtig interesse og - frem for alt - give ting den tid ting skal have. Det materiale, der ligger til grund for udstillingen i Fotografisk Center er fotograferet gennem perioden 1996-2001.
Finn Larsen har netop udgivet bogen “Bane” på arkitekturforlaget B, billeder hvor han følger banestrækningen mellem Randers og Århus. Fotograferingen er ligeledes foretaget i tidsrummet 1996-2001. Med panoramaets brede format viser han dét som mange nok ser, men kun meget flygtigt på rejsen gennem landskabet. I forordet til bogen hedder det bl.a. af kollegaen og kritikeren Martin Sne: “Finn Larsen er kronjyde og færdes i landskabet, lader sig bevæge naturligvis - men afvisende romantiske reminiscenser. Disse “landlige” billeder er i besiddelse af det totale fravær af provinsialisme. Det “provinsielle” er et paradoks. Man kan sige at det provinsielle består når det der sker hér hvor vi befinder os, nedtones i betydning i forhold til det der sker et andet sted - et hovedsted. Ligeså provinsielt som det er ikke at forstå betydningen og rækkevidden af det der foregår dér hvor vi ikke er...”
Landskabsfotografiet er nok populært i dag, men Finn Larsen, har udøvet det ubrudt i over 15 år. Arealet derude; om det så er Langå, Saltholm, Tyrkiet eller Grønland. Uanset hvor billederne er taget skildrer de dybest set terrain vague; overgangsområderne mellem land og by. Nok naturbilleder, men samtidigt fotografier hvor naturen markerer sig på menneskets områder – eller omvendt. Udstillingen er produceret i samarbejde med Kunsthallen Brænderigården i Viborg. Finn Larsen (*1956) er oprindelig fra Djursland, har i en lang årrække været bosat i Randers og i dag den lille stationsby Langå. Han har udstillet på en række af landets førende museer, bl.a. Nordjyllands Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum, Kunstindustrimuseet, Det nationale Fotomuseum, etc.
Ung dansk fotografi (Danmark)
15. juni - 20. juli
Medvirkende: JASPER CARLBERG, CARINA JOHNSEN, SARA THIESEN, CAMILLA HOLMGREN, JANNIE WEIMAR
Ung dansk Fotografi er den fjerde udstilling i præsentationen af ny kunst herhjemme. Og serien er for alvor blevet et pejlemærke for de nyeste tendenser. Fra tidligere visninger er der endvidere erfaring for, at det har været et afsæt for en eller flere af de unge fotografer. I år er det nok (igen) en vital udstilling, men vi har valgt at fokusere meget på de indre strømninger, det eftertænksomme og poetiske.
Jasper Carlberg (*1976) er dog yderst kontant i sine skildringer af volden hhv. i Newport, Wales og København. Han stiftede første gang bekendtskab med den rå brutalitet under sit studieophold i Newport, hvorfra han har en BA Hons. fra University of Wales College. Newport er en meget voldelig by og Jasper Carlberg satte sig for at skildre nattelivet som det formede sig for ham. Camilla Holmgren (*1972) følger sin helt egen intuitive afsøgning af en ung pige. Nærmest rensede drømmebilleder, der nok har en udtalt lethed, men som alligevel skaber varsling om noget andet, dybere. Hun arbejder meget med samme model og har herigennem skabt et meget intimt univers. Camilla Holmgren går på Det kgl. danske Kunstakademi. Carina Johnsen (*1968) opsøger via langstrakte, flade horisontlinjer ro og harmoni. I deres ekstreme wide-screen er de meget meditative og bliver snarere billeder på indre landskaber. Carina Johnsen er netop hjemvendt efter tre år i Toronto, hvor hun har haft en række seperatudstillinger i gallerier. Sara K. Thiesen (*1974), som debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1999, har udarbejdet en installation med fotografier og små videoklip. Bl.a. stiliserede close-ups af børn og unge som står og synger skalaer. Hendes bidrag er anderledes humoristisk. Udover sin medvirken på Charlottenborg har Sara K. Thiensen også vist sine billeder på Limner Gallery i New York. Jannie Weimar (*1974) har ligeledes skabt drømmeagtige interiørs, hvor hun skildrer unge kvinder. Hun er uddannet på Det kongelige danske Kunstakademi og har markeret sig stærkt i form af udstillinger som Copenhagen Project Room, Exit 2001, Kunstakademiets udstillingssted, Galleri Specta, mv., ligesom hun har medvirket på Charlottenborgs Efterårsudstillinger.
Bruce Gilden (Magnum Photos, USA)
Go - billeder fra Japan
27. juli – 1. september
Medvirkende: BRUCE GILDEN
Bruce Gilden er født i New York, 1946. Han er optaget af det såkaldte Street Photography med close-ups af mennesker i gadebilledet. På Louisianas Magnum udstilling sidste år vistes de karakteristiske store kontrastrige sort/hvide billeder - dengang fra New York. Bruce Gilden er velanskrevet for sit yderst personlige arbejde og er blandt andet repræsenteret i følgende samlinger: Museum of Modern Art, New York; Victoria and Albert Museum, London; Bibliothèque Nationale, Paris, samt National Gallery of Canada. Videre har Bruce gilden modtaget en lang række priser og udmærkelser, her iblandt tre National Endowment for the Arts awards. Endelig har han udgivet bøgerne “Facing New York”, “Haiti”, samt senest “Coney Island” og “Go”.
“Go” er nye billeder fra Japan, hvor Bruce Gilden er rykket om end tættere på menneskene end tidligere. Fascineret af den japanske kultur har han forsøgt at skildre særpræget mere end det typiske. En brutal virkelighed med Yakuzas (mafioso), Bosozokus (medlemmer af motorcykelbander), karakterer fra gaden; udbyttede mennesker, blodige, tatoverede, kæmpende... Et glimt af Japan der ikke ligner det forfinede, teknologiske land vi plejer at se. “Go” er opkaldt efter et af de mest intellektuelt udfordrende brætspil overhovedet. Et spil der primært er udbredt i Kina, Japan og Korea, hvor man benytter sort og hvide sten for at tilegne sig territorier.
New York - Før og efter (Danmark, England, Sverige, USA)
Dansk-amerikansk udstilling om New York før og efter 11. september
Medvirkende: JACOB FUGLSANG MIKKELSEN, BRUCE GILDEN (MAGNUM), SØREN HALD, JON HENDRICKS, POUL LANGE, PETER MARLOW (MAGNUM), STEEN MØLLER RASMUSSEN, JAN TROELL, m.fl.
7. september – 29. september
I anledning af datoen d. 11. september har Fotografisk Center valgt at skabe en udstilling, der ikke fokuserer så meget på selve angrebet af World Trade Center, men snarere på byen New York, før og efter. Stemningsbilleder fra det sted, som mange af os elsker eller har elsket. Vi ønsker med udstillingen primært at lade fotografer der bor (alternativt opholdt sig meget) i byen skildre dens helt specielle atmosfære. Og vi håber at “New York - Før og Efter” vil skabe refleksion. Selve 11. september angrebet vises i eet billede, hvor den i USA bosiddende Poul Lange har taget et fotografi ud over New Yorks tage og man ser folk stå på altanerne og kigge over mod WTC. Videre har den fremtrædende svenske filminstruktør skabt den gribende video “Reflexion 2001”, hvor man følger dagliglivet foran de to tårne, i bogstaveligste forstand helt nede i gadeniveau. Den danske filminstruktør Steen Møller Rasmussen, har med filmen “The Place to Be” udarbejdet et uimodståeligt sort/hvidt poetisk værk over New York.
En af udstillingens akser er Jacob Fuglsang Mikkelsens 100 fotografier store installation, bestående af en meget personlig beretning af livet i New York. Især den stigende patriotisme presser sig på i hans store essay. Men der er også plads til det som er anderledes - helt ud i det barokke - som når souvenir forretningen placerer brandbiler foran kopierne af WTC. Det er et smertende og ikke ukritisk statement fra en dansk fotograf, der indtil fornylig havde slået sig permanent ned i USA.
LATINAS – LATINOS! (Bolivia, Chile, Mexico)
Latinamerikansk fotofestival
5. oktober – 17. november
Medvirkende: DOIFEL VIDELA, SANDRA BOULANGER, MARCELA TABOADA
1. Latinamerikanske Fotofestival i København. “Latinas - Latinos!” er de kvinder & mænd, der befolker kontinentet, fotograferne, samt menneskene i deres motiver. I år afholdes udstillingen udelukkende i Fotografisk Center, men fremover vil flere udstillingssteder i København indgå i samarbejdet omkring fotofestivalen. Vi begynder med udgivelse af hele tre kataloger, besøg af to fotografer, ligesom der er arrangeret flere kulturelle tiltag under udstillingsperioden. Fælles for projekterne er, at vi i bred forstand præsenterer kultur fra Latinamerika. Til udstillingen i Fotografisk Center har vi indhentet tre samtidskunstnere, som nok er moderne fotografer, men som samtidig bygger på den folkelige fortællerform. De tre udstillende fotografer er Sandra Boulanger, Marcela Taboada og Doifel Videla.
Sandra Boulanger (Bolivia, *1966) arbejder som freelance fotograf i Bolivia og tager udgangspunkt i den fine latinamerikanske dokumentarisme. Hendes skildringer af lokalbefolkningen er både varme og levende. Især i den fortættede stemning under karnevalet i Oruro fornemmer man ligefrem den øredøvende musik. Ikke et frigjort karneval som på østkystens Rio, men en religiøs folkefest som altid når sit højdepunkt oppe ved landsbyens kirke. Marcela Taboada (Mexico, *1958) har længe arbejdet som kunstfotograf, både i sit hjemland og med base i Frankrig. Hun har i år fået et stort arbejdslegat af Hasselblad Center netop til det projekt hun præsenterer i Fotografisk Center. Over en årrække har hun fulgt en gruppe landsbykvinder, der bygger deres egen landsby op i ler, da mændene er taget op til USA for at søge lykken der. Doifel Videla (Chile, *1955) er efterhånden en af de betydende latinamerikanske fotografer. Hans meget sensuelle skildring af en kvindes opvækst, har vundet megen anerkendelse verden over. Billederne tager sit udgangspunkt i kvindens egne erfaringer og kommentarer. Doifel Videlas værk ligger i forlængelse af “Den magiske Realisme”, en højt beundret genre indenfor latinamerikansk kunst. Her blandes realisme med det uvirkelige, det surreale. Det er en stil som har forplantet sig ind i alle deres kulturelle udtryksformer.
Udstillingen er støttet af Københavns Kommune, CKU og Fotografisk Center af Billedkunstrådet.
Digital Room Show #2 (Danmark, Finland, Sverige, Østrig)
23. november – 22. december
Medvirkende: HELENA BLOMQVIST, JACOB FUGLSANG MIKKELSEN, JULIE MONACO, LILIAN POLLACK, HELI RECULA
Digital Room Show # II omhandler to forskellige temaer, hhv. kønnet/det erotiske og landskabet.
Kønnet/Erotik tematiseres af hhv. den unge svenske fotograf Helena Blomqvist og Jacob Fuglsang Mikkelsen. Svenskeren Helena Blomqvist hører til den helt unge generation af fotografer. Hun er egentligt fra Stockholm, men har afsluttet uddannelsen på Fotohögskolan i Göteborg, sommeren 2002. Her blev afgangselevernes værker udstillet i det navnkundige Hasselblad Center. Billederne, der alle er manipulerede har en stærk feministisk tilgangsvinkel, hvor hun viser de første kvinder på månen (hende selv og en veninde), de første kvindelige konger af Saudi-Arabien, etc. Hun benytter et sprogbrug fuld af ironi, men hendes billeder er uafviselige i sin styrke. Også Helena Blomqvist skaber billeder i delvist syntetiske landkskaber og bliver således også medieringen mellem selve landskabet og kønnet. Langt fra Jacob Fuglsang Mikkelsen blev under sine næsten 10 år i New York påvirket af byens følelsesmæssige isolation, der ledte ham ud i tankerne omkring, hvordan man som mand kan komme ud i den kønsløse og kærlighedsløse afhængighed af pornografi. De udstillede billeder taler om følelsen ikke at kunne se sit eget misbrug af pornografi, før man har fået tilstræklig distance til situationen.
Landskabet tematiseres på forskellig vis. Østrigeren Julie Monaco (*1973) er vandt til at programmere sine billeder, men mens de tidligere var vanskeligt tilgængelige i deres endelige talformationer, skaber Julie Monaco nu syntetiske landskaber. I hendes billeder over havet i måneskin eksisterer ingen forlæg; dette er ikke et fotografi (på nær dét, at det færdige billede er printet ud på fotopapir). Hele hendes sentimentale billede er fuldkomment syntetisk, intet forlæg, intet fotografiapparat, ingen scanninger. Også Lillian Pollack arbejder med det syntetiske, omend hendes billeder har rod i scanninger. Her er det bearbejdede fotografier, hvor Afganistans bjerge forbindes med ord bl.a. skabt af bomber. Finnen Heli Rekula (*1963) skaber det omvendte landskab; et groft, næsten stillestående blik udover en irsk kyststrækning med en ø i det fjerne. Hvis ikke fuglene somme tider fløj ind foran hendes videoappart ville man ikke ane bevægelsen i billedet. Heli Rekula har netop modtaget den meget væsentlige finske pris “Ars Fennica Award 2002” for dette projekt.
Mehran Zandian (Iran/Danmark)
Mine billeder fra Iran
23. november – 22. december (Det digitale Rum)
Medvirkende: MEHRAN ZANDIAN
Mehran Zandian er iransk født og kom til Danmark i 1984. Han har “genfundet” et album med familiebilleder, som viser hvordan hans forældre - og han selv - levede, dvs. omtrent som i Europa. Det er samtidig fotografier der måske ikke adskiller sig meget fra så mange andres fotoalbums herhjemme - lige bortset fra de er taget i Iran. Og dette er netop pointen i Mehran Zandians projekt: At vise at ikke alle som kommer til landet har ens baggrund - eller endnu mere radikalt; at vor fordomme ikke altid har bund i virkeligheden. I sit essay til bogen “Mine billeder fra Iran” hedder det bl.a.: “HIMLEN ER BLÅ OVERALT” // Det var nok uvidenheden der undrede mig mest - og ramte mig hårdest. En uvidenhed, som gik begge veje. // Jeg er opvokset i Irans hovedstad Teheran. En storby med over 5 millioner indbyggere dækkende et areal større end Fyn. Samtidigt en storby under indflydelse af amerikansk kultur: MacDonald’s, Pizza Hut, diskoteker, natklubber og materielle goder. Livsstilen, som kulturen, var amerikansk og frisindet, hvilket man tilsyneladende ikke vidste i Europa. Her troede alle de havde monopol på velfærdens moderne liv. // Min egen hverdag var præget af samme kultur, som mange år senere skulle dukke op i Danmark. Og da jeg kom hertil var der meget jeg skulle lære om det nye land, jeg nu flyttede til. Omvendt kendte kun få danskere Iran og det Teheran, jeg er født og opvokset i. “Er der biler i dér?”, spurgte man. Folk spurgte til et land jeg end ikke kunne genkende. // Med “Mine billeder fra Iran” ønsker jeg at fortælle, at der ikke kun findes ét Iran, eller ét Danmark for den sags skyld. Det er ikke nødvendigvis sandheden, der skildres i aviser, i fjernsynet, i medierne som sådan. Og mine billeder rummer heller ikke nogen sandhed, men er blot en historie. Mit Teheran og mit Iran.”
Udstillingen er støttet af CKU, Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene. |